Så fik vi prøvet det: Aprilmødet blev afviklet som et Skype-møde, og der var mulighed for at følge det på kommunens facebook-side. Det fungerede sådan set upåklageligt, og forberedte indlæg blev afleveret på almindelig vis.
Jeg havde et par punkter, som jeg på forhånd havde besluttet mig for at kommentere; det var for det første punktet om overførsler, for det andet lokalplanen for Ringe bymidte.
Punkt 99, overførsel af over- og underskud fra 2019 til 2020 handlede om, hvordan kommunen under ét var sluppet ud af 2019, og hvordan vi skulle håndtere resultatet. Som hovedregel har vi altid et overskud, da vi har svært ved at få afviklet alle de besluttede anlæg. Til gengæld kan de enkelte centre/stabe godt have underskud, såvel som de enkelte institutioner. Denne gang stak Sundhed og Omsorgs dårlige resultat i øjnene. Centeret var kommet ud af 2019 med et underskud på ca. 35 mio. Grundene er mange; normalt siger vi, at det “specialiserede socialområde” – indsatserne for voksne udviklingshæmmede, sindslidende, handicappede, hjerneskadede – er voksende og bliver dyrere og dyrere. Samtidig er den opkrævning, vi får for vores andel af sygehusbehandlingerne, fuldstændig uigennemskuelig og noget større, end den har været for år tilbage. Tilsammen giver det, år efter år, utilfredsstillende resultater i Sundhed og Omsorg (S&O). Der er to muligheder: Spanke dem for ikke at være dygtige nok og derfor mene, at de selv kan tjene pengene ind ved at spare mere de kommende år, eller slå en streg over det og sige, at forsøget var godt, men resultatet uheldigt. Jeg mener, at man skal overholde sine budgetter, og først kigge rundt i rummet og være kreative og insisterende på løsninger. Når det så ikke virker, så virker det ærlig talt underligt på mig blot at insistere på, at umulige vilkår skal føre til en – i det tilfælde – urimelig straf i form af årelange sparerunder. Hvem går det ud over? Nogle ansatte, som skal løbe stærkere, men da især nogle borgere, som enten ikke får den indsats, de regnede med eller en beskåret indsats. At kommunen ikke har mange penge tilbage i kassen kan jeg ikke se som en undskyldning for, at vi skubber en umulig opgave tilbage til S&O, hvorefter borgerne “betaler” i form af ringere løsninger. Så derfor foreslog jeg, at vi skar lidt at den byrde, som S&O skal slæbe rundt på, og tog 6 mio mere op af kassen til at beskære deres underskud. Det stod jeg ret alene med.
Længere nede i dagsordenen kom så lokalplanen for Ringes bymidte. Den tilsiger, at der bygges op i højden langs facadelinjen på Centrumpladsen (på nordsiden). Op til 15 m. Jeg tog en tur til Ringe og gik rundt og sjussede bygningshøjder med en pind og lange skridt. Som jeg ser det, er der ikke en eneste bygning i bymidten, som når op på 15 meter (udover kirken). Så jeg bakkede Torben Smidt op i hans ændringsforslag om at begrænse byggeriet til 12 m (2½ etager i stedet for 3). Jeg argumenterede for, at udover forringet lys i Algade ( i mindre grad), så ville byggeri i 15 m vride pladsen ud af proportioner – den gamle overlægebolig ville blive for lille, kirken vil “skrumpe”, osv. Også vigtigt, efter min mening, er det, at jo flere, der skal bo på Centrumpladsen, des mere parkering vil de lægge beslag på. Det er en illusion at tro, at beboere i måske 30 ny lejligheder vil sætte deres biler i en afstand fra deres bolig på op til 300 m (de ny pladser bag banen) for altid. Der vil komme et pres for beboerparkering på Centrumpladsen, og desuden vil det blive naturligt og nødvendigt at inddrage nogle p-pladser til et bredere fortov neden for de store bygninger – for at give plads til cafeer og almindelig færdsel. Så der ryger nogle p-pladser på Centrumpladsen med tiden, og lige så godt, det er med flere mennesker i bymidten, lige så skidt er det, når man ikke længere har tiltro til, at man altid kan finde en p-plads i centrum af Ringe. Jeg kan selvfølgelig tage fejl af effekten, men tager da gerne et væddemål 🙂
Resten af mødet var uden de store overraskelser. DF så gerne en anden formand for 17.4-udvalget om FNs verdensmål – jeg havde gerne taget posten, men havde ikke et flertal bag mig i gruppen af små partier. Helhedsplanen for Lyø, Avernakø og Bjørnø har jeg set frem til, og den skuffede ikke, men gav heller ikke oplagte svar på, hvad der skal satses mest på på øerne. Så det må komme. Lige som de fysiske møder må komme; jeg foretrækker klart den debat, som spinder afsted ved at vi sidder i samme lokale. Omvendt var det opløftende, at så mange – ca. 100 – var inde og kigge undervejs i mødet. Det kunne betyde, at vi også fremover skal tænke på elektronisk formidling.
Morten Schjøtt, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten