På april-mødet skulle den store fysiske organisationsændring vedtages. At socialområdet skulle sammenlægges var en given ting, og nationalt er der et fornuftigt pres for en mere sammenhængende sagsbehandling. Så et fælles sekretariat på social/handicap-området skulle som minimum være et resultat af processen, og det var alle indforstået med. Det store spørgsmål var så, om det var betimeligt at lægge hele Opvækst og Læring sammen med Sundhed og Omsorg. Stabe og administration, godt 200 mennesker, ville så skulle have deres daglige gang i Gislev i den moderne sammenhæng, som på dansk kunne hedde “flydende pladser”. Dvs. man indretter sig fra dag til dag og efter opgaven – nogle dage eller tider i nærheden af andre, man har en opgave eller en arbejdsrelateret dialog med, på andre tidspunkter bag et tilfældigt bord. Det har fungeret godt i Nr. Broby, hvor Opvækst og Læring er i dag, og vi adopterede faconen, da Arbejdsmarked flyttede ind på Lindevej. Jeg ved derfra, at mange er godt tilfredse, andre skal have skærmede pladser – dvs. i praksis faste pladser – og nogle er sikkert stoppet som følge af den ny måde at indrette sig på. Målet er, udover at tydeliggøre det fleksible, at økonomisere med kontorpladser og indretning. Nu lå der så, inden beslutningen på mødet, en bekymringsskrivelse fra medarbejderne fra Opvækst og Læring, som entydigt sagde, at storrumsindretningen i Nr. Broby var meget velegnet til den uformelle sparring. Det er ikke en mulighed i Gislev, hvor pres på lokalerne vil give flere og mindre kontorer. Når vi nu så at sige ved, hvad der virker i Nr. Broby, så forekommer det mig fjollet – uhensigtsmæssigt – ikke at tage hensyn til det. Ærlig talt savnede jeg, at nogle havde talt med medarbejderne og kunne gengive, om det var en afgørende faktor eller ej. Jeg kommer på Jobcenteret og ved fra dem, hvordan det virker, men har ingen føling med Nr. Broby. Så, i respekt for, at alt nyt ikke er godt, og at vi reelt ikke har mulighed for at kunne give de samme arbejdsbetingelser i Gislev, hvor sammenlægningen vil rykke antallet tæt på kapacitetetsgrænsen, valgte jeg at gå imod flertallet og stemme for den begrænsede sammenlægning, hvor kun børnehandicapområdet, børnesager og familiepleje blev flyttet til Gislev. Den såkaldte model 3. Flertallet valgte model 4 og fuld sammenlægning; vi får se, hvad der kommer ud af det.
Andre gode emner var Handicappolitikken, som endelig blev vedtaget. Som nævnt i sidste skriv har der været hårde diskussioner undervejs, og jeg havde ikke lyst til at tage bolden op igen. Så det blev en afdæmpet, fælles glæde over et godt resultat.
Kulturstrategien blev sendt i høring. Den har jeg læst grundigt, og især handleplanen er meget interessant. Jeg vil gerne have både strategi og handleplan tonet, så den mest muligt tager emner op uden for det snævre kulturbegreb. Det har indtil nu været en fælles fynsk succes med FilmFyn, og en faaborgmidtfynsk ditto med Den kulturelle Rygsæk, og den slags samarbejder og visioner skal dyrkes. Selv forestiller jeg mig, at der kan komme fokus på iværksætteri, forebyggelse og lindring – fx a la “kultur på recept” og bevidst brug af outdoor og foreninger – og et øget samarbejde mellem skolerne og biblioteket og musikskolen, selvom de gør det fremragende allerede i dag. Det skal jo ikke skygge for andres engagement, og jeg glæder mig over de gode billedskoler, kor og festivaler og meget andet, som trives for små penge.
Mødet indeholdt også et punkt om forberedelse af en kommende naturnationalpark i området omkring Svanninge Bakker/Bjerge og Arreskov Sø. Det er opmuntrende, men ambitionerne om at kunne “det hele” på et begrænset område strider mod hensigten med uberørt natur. Så der forestår et større arbejde med få det talt på plads. I materialet sammenlignes med Nationalpark Mols Bjerge, som skønsmæssigt er 7-8 gange så stort som det område, der er i spil her, og som derfor også bedre er i stand til at rumme forskellige hensyn.
El-delebilen fik sine fortjente hug, og borgmesteren holdt en fin forsvarstale, som meget tydeligt fortalte om nødvendigheden af at udfordre Kommunalfuldmagten fra tid til anden. Jeg er meget enig og var dermed en del af det tavse flertal.
Fra Tinge får vi som kommune over de næste år en stadig større pose penge til minimumsnormeringer – et meget konkret resultat af en socialdemokratisk regering med kontante støttepartier. I år skulle vi igen tage stilling til, hvordan pengene skulle fordeles, og selv om det ikke er verdens største diskussion, er den alligevel meget sigende for rigets – kommunens – tilstand. Pengene sidder ikke løst, så alle opgaver skal helst dækkes af de ny penge, og det bliver de så. SF og Lea Haahr havde stillet et ændringsforslag, som jeg var glad for at bakke op, og det pålagde kommunen selv at finde pengene til en pædagogisk konsulent, men flertallet ville det anderledes og stemte for, at en mindre del af det tildelte beløb gik til konsulenten. Så børnene må vente lidt endnu!
Endelig var der de sædvanlige spor af tidligere beslutninger og mangel på samme – Slagterigrunden får penge til midlertidighed, hvilket Åge Priisholm korrekt karakteriserede som en tilbagevendende begivenhed, Årslev får en hel sæk penge til udviklingen, som tegner lovende, men altså lægger beslag på ganske mange midler, og Sundhed og Omsorg er i konstant bekneb for penge, uden udsigt til lindring. Desværre.
Morten Schjøtt
Kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten de Rød-Grønne i Faaborg-Midtfyn.