Det blev en mild start oven på en dramatisk slutning i juni. Efter “rabaldermødet”, som pressen døbte kommunalbestyrelsens temamøde sidst i juni, har der været tid til eftertanke. For mit vedkommende har det ført til erkendelsen af, at jeg må acceptere tingenes tilstand. De mange skift på medarbejdersiden, især blandt lederne, er historie, og jeg kan ikke gøre så meget andet end at understrege, at hvis det er resultatet af målstyring, så har jeg haft ret fra dag ét: Faaborg-Midtfyn er ikke klar til at blive styret som en virksomhed. Eller ikke egnet, hvad jeg også hele tiden har ment. Vi er ikke en virksomhed, og bliver det heller ikke: Vi er et samlingssted for borgerønsker og behov, koordinerende og administrerende gældende lov. Det harmonerer ikke med håndfaste mål og en bundlinjetænkning. Forhåbentlig vil der blive udvist god ledelse ift. resten af personalegruppen, som også har været mærket af forandringerne.
På kommunalbestyrelsesmødet blev de vigtigste mål vedtaget. De er udmærkede, men udmærker sig også ved ikke at være særligt konkrete eller let målbare. Tag fx. “let adgang til natur”. Det ligner mest en hensigtserklæring, hvad jeg også opfatter det som. Og en god én! Det vil vi gerne arbejde for, ligesom vi gerne vil have diskussionen om, hvilken slags natur, vi skal satse på. Så bliver det pludselig konkret og politisk. Spørgsmålet er, om ikke vi kunne have fået samme diskussion uden at gå omvejen om mål og rammer og 2000 borgere. Men nu satser jeg foreløbig på, at vi så får den diskussion – ellers er det lige meget med lige meget på!
De kommende budgetforhandlingerne bærer præg af to ting: En god økonomi i indeværende år, og et stort efterslæb på en hel række områder. Det kunne gælde forslag om at styrke sundhedsplejen (beskåret to år i træk) og ældremaden (kølemad i stor stil, efter budget ´15). Vi skal sammen med de andre partier forsøge at rette op på noget af det, mere kan vi nok ikke have ambitioner om.