Flere ting skulle på plads inden jul: Styrelsesvedtægten skulle vedtages endeligt, og den ny organisering af dagplejen skulle vedtages. Begge sager har jeg ikke været særligt glade for, og er det fortsat ikke. Styrelsesvedtægten betyder, at kommunen nu overgår til udvalgsstyre, og derved flyttes den umiddelbare forvaltning og økonomiske ansvarlighed ud i udvalgene. Det er en god idé i den bedste af alle verdener (og alle andre kommuner bruger det); vi har indtil nu kørt med udpræget central styring og høj gennemskuelighed. Økonomien vil, er min påstand, fortsat kræve udpræget central styring og dermed styrke først og fremmest Økonomiudvalget, mens kommunalbestyrelsens dagsordener vil blive lidt slankere og måske lidt mindre informative. De egentlig diskussioner vil foregå i udvalgene – det gør de også i dag – men der vil være flere sager, som afgøres i udvalgene, og dermed blive det sværere for offentligheden at følge med i, hvad der foregår. For et parti som vores, der ikke har sæde i Økonomiudvalget, bliver der længere til de centrale diskussioner, og dermed kan vi risikere, at kommunalbestyrelsen går glip af nogle pointer i sit arbejde! Jeg stemte følgelig imod.
Den ny organisering af dagplejen er bestemt ikke en succeshistorie. Gennem længere tid har der været uro i dagplejeadministrationen; tilsyneladende har der ikke været et godt samarbejdsklima. Det har medført opsigelser og vakancer, og dermed alt for travlt og stor usikkerhed om fremtiden, også som følge af forslaget om en radikal omlægning af dagplejen med fuldstændig decentral ledelse samordnet institutionerne. Det blev det ikke til, dagplejen beholder sin centrale ledelse til koordinering, mens de enkelte områder får stærke ledere til hver gruppe dagplejere. Det kan sikkert godt fungere, men ligner mere en mindre spareøvelse – eller en dårlig måde at løse et arbejdsmiljøproblem på – end en mere visionær måde at lave dagpleje på. Så selvfølgelig stemte jeg for, da den oprindelig model hænger i laser; men hele historien er ikke god.
En enkelt principiel sag fik mig på talerlisten. I Boligforeningen Faaborg-Midtfyn har et projekt været mere end 6 år undervejs, og skal nu udmøntes i en beslutning, som beboerne qua deres medlemsskab har indflydelse på. Men de er ikke blevet hørt, inden kommunalbestyrelsen bliver bedt om at godkende skema A og dermed indirekte sige, at projektet er godt og acceptabelt. Det, synes jeg, lægger et unødigt pres på de beboere, som kunne være skeptiske eller usikre og have behov for yderligere dialog og information inden en beslutning. Og hvorfor skal vi nu pludselig tage en beslutning – forhastet, efter min mening, efter 6 år?! Der var vel tid til at gøre processen færdig med en klar beboervedtagelse, og derefter spørge kommunalbestyrelsen om den, medgivet, temmelig formelle godkendelse. Men altså en godkendelse til et projekt, som gør nogle huslejer dyrere med 20%! Jeg stemte følgelig imod.
Ringe Fjernvarmeselskab skal have en ny kedel til biomasse – altså flis. Det gav god mening i en ikke så fjern fortid, og jeg har selv stemt for tilbage i 2017. Jeg har endda haft en god dialog med formanden for fjernvarmen, som da mente, at det var den bedste og også en rimelig bæredygtig løsning. Generelt har jeg været kritisk på fjernvarmeområdet. Jeg mener, at vi i mange tilfælde uden betænkning har godkendt projekter, hvor grundlasten var beskrevet som kul! Den tid er vi heldigvis forbi, og jeg mener, at vi kommer hurtigst og bedst videre, hvis vi stiller både ambitiøse og rimelige krav til vores fjernvarmeselskaber, også fra kommunalt hold. Det modsatte er i hvert fald ikke nogen løsning! Så her var den rigtige beslutning selvfølgelig at sende den tilbage til fjernvarmeselskabet og bede dem komme med en bedre løsning. Det kom ikke til at ske, men i det mindste stod jeg ikke alene med min modstand mod den nemme løsning – de radikale og Søren Clemmensen var også mere til klima end til å “brænd a´”!
En enkelt sag slap igennem i julefredens tegn: Et mindre beløb til yderligere konsulentarbejde på Slagterigrunden. Jeg mener, at pengene er tæt på spildt. Vi kan have alle de planer og idéer, vi vil; så længe der ikke er enten aktivitet eller investorer, som viser interesse, så er det alt sammen mest bare at røre i gryden. Den kunne roligt stå et par år, altså Slagterigrunden, til vi har råd til at gøre noget for alvor, eller til der dukker nogen op, som har en god plan. Jeg kan tage fejl, det sker, og jeg vil ikke bare være negativ. Derfor stemte jeg også for, men jeg tror ikke rigtig på noget resultat lige nu.
Debatten om forsamlingshusene vil jeg lade ligge med informationen om, at flertallet – og altså også jeg – fulgte forsamlingshusenes egen indstilling.
Endelig vil jeg benytte denne plads til at sige Torben Smith en stor tak. Han har valgt at træde ud af kommunalbestyrelsen pr. januar efter overraskende mange år. Jeg har været meget glad for at have en så kompetent medspiller som nærmeste samarbejdspartner i kommunalbestyrelsen, og jeg sætter meget pris på hans grundighed og redelighed – altid parat til at lytte til et godt argument og til at dele viden. Vi har ikke altid været enige, og når stemmerne alligevel er gået den anden vej, har det ikke altid været nødvendigt. Men grundlæggende har jeg haft meget stor tillid til Torben i hans ageren, og han har ikke skuffet. Tak! Og selvfølgelig velkommen til Lea Haahr, som jeg glæder mig til at samarbejde med.