Årets første møde blev afholdt virtuelt, og det sætter sit præg på debatten. Man skal huske at tænde og slukke, man har ikke lige fået hilst på alle inden, og borgmesteren tager sig lidt flere friheder til at kommentere indlæg undervejs. Som regel i en venlig og humoristisk tone, det kan dog komme til at ligne en samtale undervejs, og det er det jo ikke – det er en debat at blive klogere af. Hans Stavnsager var så betænksom, at han kvitterede for den lange debat om solcelleparker med ordene, at den havde været meget interessant – jeg er helt enig her, hvor jeg har ordet alene!
Kernen var ikke, om vi skal have flere solceller – det skal vi naturligvis. Men lige som vindmøllerne er solcellerne efterhånden blevet så billig en måde at producere strøm på, at der er et stort marked for kommerciel produktion. Og lige som med vindmøller er det overhovedet ikke ligegyldigt, hvordan vi får placeret solcellerne, hvis der skal være sammenhæng mellem det kollektive ansvar for energiforsyningen, ansvaret for klimahåndteringen og den enkeltes engagement. Flere er bedre, javel, men hvorfor ikke placere dem der, hvor strømmen skal bruges? Det vil betyde, at de bliver integreret i huse og bygninger, de bliver omfattet af interesse på en anden måde, end parker gør, og der vil naturligt være en begrænsning for, hvor mange man har lyst til at have, hvis de skal passe til forbruget og afregningen. I krystalkuglen kan vi se en lovændring komme, som – på samme måde som sidst, hvor staten undlod at sørge for rammer og planlægning og derfor ramte en hel stribe anlæg med tilbagevirkende kraft – vil betyde, at anlæg skal bekoste deres tilslutning, dvs. udbygningen af ledningsnettet og transformatorstationen. Det kommer aldrig til at ramme “forbrugertilpassede” anlæg, for der er nettet allerede dimensioneret til det forbrug, der er relevant, og derfor også til den produktion, der kan komme på tale. Det er decentralt, det er engagerende, det kommer alle til gode – og det er et spørgsmål om vilje hos regeringen og forligsparterne at få den slags handlet på plads. Det er så ikke sket, så nu må selv tage stilling. Det har jeg gjort, og jeg forudser som sagt lovændringen i 2023; indtil da må vi se, om nogen har mod på at etablere større anlæg. Kommunen har også taget stilling, og jeg synes, det er gjort intelligent – jeg har intet at udsætte på den indstilling, der forelå til mødet, hvor opstillerne forpligtes på aftaler med aftagende elselskaber og på en realistisk tidsplan. Samtidig havde vi et fortrinligt udgangspunkt for at lave en prioritering i den rapport, som Urland har udarbejdet og som beskriver de planlagte anlæg ift. landskab og hensyn til Natura 2000-områder, fortidsminder og sårbare områder. Jeg har kun én anke, som illustrerer problematikken ovenfor: I beskrivelserne bliver de forskellige områder delt op i felter for at kunne skelne mellem meget, mindre og slet ikke egnede til opstilling ud fra rapportens præmisser. For Ravnholts vedkommende, for placeringen syd for Søllinge, får både felt D2 og D1 beskrivelsen “mindre egnet”, hvilket i praksis betyder, at forvaltningen er indstillet på at begynde planarbejdet hen mod en tilladelse. D2 vil være forholdsvis diskret, som følge af landskabets hældning, mens D1 bliver beskrevet som et felt, som vil være meget synligt for naboer og trafikanter. Jeg kender vejen godt og er enig – derfor undrer det mig også, at opdelingen i to felter alligevel fører til, at de får samme vurdering, og at vi som kommune alligevel er parate til at handle på stemplet “mindre egnet” som en oplagt mulighed til at lade projektet køre gennem systemet! Derfor er jeg på vagt, og det glædede mig, at SFs Lea Haahr var på bølgelængde med mig i opfordringen til ikke bare at råbe “hurra” og ellers lukke øjnene og lade stå til.
Dagens andet fokus for mig var klippekortet til plejehjemsbeboere. Det fremgik ikke helt tydeligt, at det stadig var muligt at spare klip op – da det blev fremhævet, var jeg helt rolig for at stemme for den overvejende administrative ændring, som indstillingen lagde op til.
Der var ellers ingen egentlige overraskelser på mødet. Penge til foreningerne som følge af corona gik glat igennem, og mindretallets modstand mod at fordele sidste års puljepenge til forsamlingshusene blev nævnt, men ikke fastholdt. At der ikke er mange penge i udsigt til Budget ´22 er ikke den store overraskelse – vi må se, hvordan det endeligt ser ud til den tid og hvor meget, der så skal spares.
En ubetydelig sag var nedlæggelsen af SFO2 på Brobyskolernes Allested-Vejle-afdeling. Ikke mindre end to kommunalbestyrelsesmedlemmer har ansættelsesmæssig tilknytning til ledelsen af samme skole(r), og de gjorde sig ikke synderlige anstrengelser for at forklare, hvorfor et underskud på lønnen på 18.000 set over et helt år er et problem?! Jeg synes, det er en bagatel for at opretholde et tilbud, hvis det altså er det eneste problem. Men lige nu – januar 2021 – er der slet ingen søgning til tilbuddet, og så skal det naturligvis nedlægges.
Den kommende valgkamp spøger – der var flere sager, hvor alle ordførere lige skulle have sagt, at det og det var godt og skulle gennemføres. Så det gjorde jeg selvfølgelig også. Det bliver lidt tamt virtuelt, men så må vi glæde os, til vi kan sidde i salen igen. Forhåbentligt er der lige nu flere, som følger med på facebook – det kan være, vi skal genoverveje at få mødet transmitteret.