På novembermødet var en hel række kommende forandringer i kommunens organisering og styring til debat. Det er meget forskelligt, hvad det giver af genklang hos borgerne, og i denne omgang var det ikke meget. Til gengæld har medarbejdersiden været meget aktive – og meget skeptiske – over for flytningen af Opvækst og Læring fra Broby til Gislev. Det afholdt nu ikke os politikere fra at mene, at en centralisering af stabene kan føre noget godt med sig – for borgerne. Det bliver nemmere at etablere idealet “én indgang til kommunen” og nemmere at vidensdele. Håber vi. For ellers er det ikke nogen god idé, men helt logisk efter kommunen har fået en chef særskilt for socialområdet. Kommunens overgang til normalstyre, hvor den umiddelbare forvaltning ligger i udvalgene og ikke i kommunalbestyrelsen som hidtil, har ikke rigtig givet nogen lyst til at mene noget. Andre end os politikere, og jeg var på mødet imod. Jeg mener, at den nuværende model, med sine mangler som en utrolig sagsmængde i kommunalbestyrelsen og mange politikker og planer er bedre end de relativt lukkede udvalg, som så oveni købet får større budgetansvar. Der er naturligvis også gode argumenter for, og nu kommer vi så til at afprøve dem i praksis. Novembermødet var i øvrigt præget af kvalitetsstandarder, de lovpligtige om kommunal service på pleje- og støtteområdet skal vedtages hvert år, og altså i år som sædvanlig i kommunalbestyrelsen. Det var en tam omgang, og jeg var ærligt talt lidt rystet over, at standarderne, som holdt en meget blandt sproglig kvalitet, er vandret durk igennem to udvalg uden at være blevet rettet ret meget til. Jeg var også ærgerlig over at opdage, at på områder som vedligeholdende træning er normen nu, at SOSU-assistenter og hjælpere er tilstrækkeligt som trænere. Det kan være for lidt til at udføre motiverende træning. Alle standarder gled glat igennem.
Et andet punkt, som jeg desværre havde overset betydningen af, var forslaget om godkendelse af indsatser i vandløb i vandområdeplanerne for 2021 – 2027. Jeg ville godt have kendt til punktet i god tid, for jeg kan ærlig talt ikke overskue konsekvenserne. Umiddelbart rummer planerne ikke de store overraskelser, men bagved dem ligger der en større debat og strid om forhold som grødeskæring og landbrugets forurening af vandløbene samt vintertjenestens ditto med salt. De diskussioner er jo afgørende for, hvad vi vælger at fokusere på ift. jordfordeling og prioritering af vinterindsatsen. Så selvom punktet var fredsommeligt, er den bagvedliggende diskussion alt andet – men ret teknisk.
En værdig finale på den offentlige del af mødet var et punkt, som jeg havde en stor del af ansvaret for. Jeg havde brugt min standsningsret ift. en enkelt linje i den kommende beskæftigelsesplan. Det var helt perfekt, da det så kunne blive en principiel diskussion om, hvordan vi som kommune skal gribe vores engagement overfor handicappede an. Jeg mente, at det skulle være et selvstændigt punkt i planen, at flere handicappede skulle i job – resten af udvalget var imod. Og det var resten af KB så også, viste det sig. Men livgivende med en reel debat, som både viser kant og prioritering. I denne omgang sejrede økonomiske hensyn, men jeg er ret sikker på, at en følge af diskussionen er, at Handicaprådet vil være mere på banen overfor Arbejdsmarked – måske kan det endda ende ud i et budgetforslag? Så selvom det var surt at være ene mand for forslaget, så tænker jeg, at det var den rigtige kamp at tage.
I udvalgene var diskussionerne udmærkede – i Arbejdsmarkedsudvalget tager vi løbet af et par måneder stilling til, om kommunen evt. skal hjemtage danskudddannelsen af udlændinge. Det kunne have flere fordele, ikke mindst for dem, som skal nyde godt af den – kortere afstand, mere fokus på samspil med lokalmiljøet og lokale virksomheder – men det vil naturligvis være en investering. I Kultur- og Lokaludvalget diskuterede vi kunst i det offentlige rum og corona- støtte til forsamlingshusene. De er trængt af mange aflysninger, som så mange andre.
Sluttelig vil jeg lige nævne, at alle møder er foregået via Skype. Det er alt andet end inspirerende, og jeg håber virkelig, at den del også snart kan vaccineres væk!