Af Morten Schjøtt, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten de Rød-Grønne
Det er ikke til at komme udenom – budgettet! På oktobermødet var der lejlighed til at kommentere forliget og til at tale pænt om vores eget forslag – at det på forhånd ikke havde en chance, er ligegyldigt. Det er også en mulighed for at præsentere nogle holdninger. Jeg gik til budgetforhandlingerne med det klare krav, at vi skulle have økologi i kommunens køkkener. Der var også andre krav, præsenteret i Enhedslisten Faaborg-Midtfyns lille katalog af emner, men jeg vurderede økologi-kravet til at være det mest realistiske, og dermed var linjen lagt: Kunne vi være med, så skulle vi! Det kunne vi ikke. Det stor klart efter et par møder, hvor jeg særskilt blev bedt om at tage stilling til vores deltagelse, og da det samtidig stod klart, at der ikke var opbakning til økologien (og til skattelettelser for at holde velfærdsniveauet på sporet), var jeg ikke i tvivl. Så vi blev ikke en del af det brede forlig, og det er jeg ikke ked af. Der var megen fornuft i forliget, men også en vilje til at give slip på rigtig gode og nødvendige principper om forebyggelse og undgåelse af rammebesparelser, og ikke alle pengene til ny drift gik til det rigtige. Fx blev der givet penge til en partnerskabsaftale med Heartland – overflødigt – mens et interessant forslag fra Imagegruppen ved Hånden under Midtfyn med fælles kassererfunktion for foreningerne og landsbykoordinator (svarende til vores bykoordinatorer) ikke kunne blive til noget. Så Enhedslistens alternative budgetforslag tog selvfølgelig højde for det, og landede nogle mindre justeringer med en lille skatteforhøjelse, som især ville have gjort budgetlægningen nemmere og mere skånsom i de kommende år. Nu gætter jeg på, at taberne i år bliver børn af forældre uden for mange penge og medarbejderne, som skal løbe stærkere end godt er. Det samme gælder for skolerne i overslagsårene, og de lidt for mange borgere, som ikke bliver set, når der er færre ansatte til at få øje på dem. Økologien havde vi luset ud af vores forslag, for i det mindste på papiret at gøre det realistisk! For det er det, blot ikke som budgetforliget for 2019.
Ellers var der ikke meget opsigtsvækkende på mødet, som bød på en masse lokal- og kommuneplantillæg, som skal i høring. Midtvejsreguleringen af tilskud og udligning, pkt. 262, var økonomisk gunstig, men kan ikke skjule, at økonomien er skredet i Sundhed og Omsorg. Det følger jeg i tiden fremover.
I Arbejdsmarkedsudvalget diskuterer vi beskæftigelsesplanen for 2019, som i detaljen er meget interessant. Det er hele tiden arbejdsbegrebet, som er omdrejningspunktet – kan man fx tillade sig at sige, at fordi man er på flexjob, så er man ikke på offentlig forsørgelse? Jeg mener, det har betydning, fordi det stiller offentlig forsørgelse op over for arbejde, hvor det ene er mere værd end det andet, hvad det ikke bør være. Der er væsentlig forskel, men man er ikke ringere af at være på det ene end på det andet eller på en blanding. Det væsentlige, også i beskæftigelsesplanen, mener jeg er tilknytningen til samfundet via viljen til at være en del af det fælles. Og dermed viljen til at se på sig selv i den sammenhæng og både indrette sig og bidrage, som man nu kan.
I Kultur- og Lokalsamfundsudvalget skal vi udmønte de 2,4 mio i 2019 til haller og foreninger, og det arbejder vi så frem imod gennem de anbefalinger, som kom med afrapporteringen fra §17.4-udvalget om det samme.