Færre timer flere lærere
Der er lovmæssigt krav til, hvor mange timer hver elev skal have over et skoleår. Der er dog
flere muligheder for at afkorte skoledagen. Der kan arbejdes med flere skoledage og med flere
timer med to-lærer-ordning. Vi foreslår, at vi i videst muligt omfang arbejder på at afkorte
skoledagen for alle elever i kommunen. Mere kvalitet, mindre kvantitet. Det er også værd at
bemærke, at pauser indgår i den samlede tid. Det er altså også en mulighed at øge pausernes
længde gennem en skoledag.
Baggrund
50 skoler gennemførte i 2017 og 2018 et forsøg med kortere skoledage. Trivsel og faglighed
vandt stort.
● https://www.folkeskolen.dk/642733/ny-undersoegelse-kortere-skoledag-giver-bedre-fa
glighed-og-trivsel
Regelgrundlag
● https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/undervisningens-samlede-l
aengde
Forskudt mødetid
Vi foreslår, at mødetiden for eleverne på mellemtrin og udskoling skubbes en time, så eleverne
først skal møde ind kl. 9.
Døgnrytmen for teenagere er anderledes end voksnes og børns, og det bør vi tage højde for. I
Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 angiver mere end 80% af eleverne, at de møder trætte ind i
skolen en eller flere dage om ugen. Ca. 60% ligger ( ikke forveksle med sover! ) i deres seng
færre end 8 timer hver nat.
Baggrund
● Studie i England viste en halvering af fravær og sygdom, hvis eleverne fik lov at møde
kl. 10.
https://www.independent.co.uk/news/health/school-start-tim-10am-student-illness
-health-academic-performance-study-a8072231.html
● Skolebørnundersøgelsen 2018, side 115 og frem:
https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2019/skoleboernsundersoegelsen_2018
● https://www.frederiksberg.dk/sites/default/files/meetings-appendices/3e1ae6dc-8032
-416f-be9b-cfee897cce47/1964524-2002565-1.pdf
Afskaf skolernes egenbetaling for specialtilbud
Vi foreslår at fjerne skolernes egenbetaling for specialtilbud i de tilfælde, hvor en elev ikke kan
rummes i normaltilbuddet. Problemet med modellen er, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt en
elev fastholdes for længe i normaltilbud for at undgå den økonomiske sanktion. Tvivlen er
ødelæggende for det gode skolehjemsamarbejde. I dag går mere end ⅓ af alle autister ikke i
skole, og foreningen Autisme Ungdom peger på egenbetalingen som et af problemerne. I FMK
er beløbet pt. kr. 111.000 pr. barn pr. skoleår.
Baggrund
Citat fra artiklen herunder: “For eksempel har 38% af landets kommuner valgt at ansvaret for
at betale og visitere elever til en specialskole eller specialklasse, skal lægges over på de
enkelte folkeskoler. De enkelte folkeskoler får så tilført ekstra midler. Det betyder, at de
folkeskoler som har få ressourcer, eller en større andel af elever med specielle behov, er nødt
til at prioritere hvilke elever der skal sendes videre, og hvilke der må vente.”
● https://www.autismeungdom.dk/politiske-losninger-folkeskolen
Demokratirygsæk
Vi har i kommunen haft stor succes med såvel en kultur- som erhvervsrygsæk. Vi foreslår, at
kommunen udvikler en demokratirygsæk, der kan bruges på udskolingen.
Det bør være sådan, at alle elever i folkeskolen på et eller andet tidspunkt har været en tur i
byrådssalen, mødt kommunalpolitikere og dermed fået en fornemmelse for, hvordan det lokale
demokrati virker.
Baggrund:
● https://rygsaek.fmk.dk/forside/
● https://www.fmk.dk/borger/familie-boern-og-unge/skole-og-uddannelse/erhvervsrygs
aekken/
Didaktisk og pædagogisk it-eftersyn
I 2015 indførte man chromebooks til alle elever i kommunen. Beslutningen var først og
fremmest en optimering af kommunens it-drift.
En stor del af undervisningen flyttede ind på fagportaler og bøger blev kasseret. Der ligger dog
ikke nogen pædagogisk eller didaktisk overvejelse bag dette skifte og i år kunne vi læse, at
danske elevers matematikfærdigheder er i frit fald i TIMSS.
Mere og mere tyder på, at brugen af computere – den forkerte brug – i undervisningen kan være
medvirkende årsag. Vi foreslår derfor, at kommunalbestyrelsen nedsætter et fast udvalg til
løbende at vurdere og evaluere brugen af it i undervisningen og støtte skolerne i at tage gode
pædagogiske og didaktiske valg.
Baggrund
● https://www.uvm.dk/internationalt-arbejde/internationale-undersoegelser/timss/timss
-2019
● https://kulturoginformation.dk/perspektiv/fagmagasinet/2015/perspektiv1/digitallaeri
ng