Sommerferie! Forestillingen om at kunne mærke sig selv helt ud i tæerne og glemme alt det onde – som kommunens økonomi og de kommende besparelser. Det har været en dejlig ferie, og kommunalbestyrelsen er budt “velkommen tilbage” med en hel stribe festlige og glædelige begivenheder – besøg på Rudme Festival, åbningen af Outdoor Hostel på Korinth Kro, den allerførste Brahetrolleborg GameFair og en invitation til Avernax med indlagt workshop og koncert. Og fodbold i Gislev, såmænd. Jeg har kun deltaget i en brøkdel, men var da heldigvis på Brahetrolleborg til et flot arrangement og minsandten også ude at ro i Kommunedysten, hvor vi tabte til Svendborg, og så måtte nøjes med at se på i resten af dysterne.
Og så var det hverdag. Kommunalbestyrelsesmøder bliver resten af valgperioden afholdt om tirsdagen, og det betyder én dag mere til forberedelse og politisk dialog om sagerne. Jeg benyttede lejligheden til at sende mine afvigende holdninger til de andre, så de havde dem mandag, inden de respektive gruppemøder. Det har mødt god respons, og jeg ser frem til, at vi også på den måde får oplyst nogle flere sager inden møderne. Det gav sig blandt andet – bilder jeg mig ind – det udslag, at idet jeg havde fortalt om min modstand mod projektet i Øxenhaverne og baggrunden for den, var Brian Bisgaards kommentar under mødet ret målrettet størrelsen af projektet. Det kan være noget, jeg bilder mig ind, men under alle omstændigheder er det godt for debatten med fokuserede indlæg.
På mødet havde nogle politikere forinden – foranlediget af mit skriv – undersøgt, hvad der lå bag indstillingen til den kvartalsvise budgetopfølgning. Det hed sig nemlig, at områderne i fremtiden selv skal anvise finansiering, og kun efter aftale med direktionen kan henvise til finansiering ved en budgetopfølgning. Altså overlade det til fællesskabet og politikerne at afgøre, om pengene skal bevilges fra kassen. Svaret fra direktionen lød, at sådan var det også i dag, der var blot tale om en tydeliggørelse – ikke om at flytte magten og ansvaret fra politikerne. Dermed gled punktet uden debat igennem. Mere ramasjang var der i sagen om renovering og isolering af Frølageret på Slagterigrunden. Hvad skal der egentlig ske dernede? Og kan det ikke vente med en beslutning, til arkitektkonkurrencen har givet sit bud? Det var nøglespørgsmålene, og de blev selvfølgelig rejst, fordi punktet igen-igen talte om “midlertidighed” i Øhavsmuseets brug af bygningen. Ganske vist 5 år, men da vi jo imødeser underskud de kommende år, skal alle store investeringer – her 4,1 mio – granskes nøje. Ganske vist tages pengene af det afsatte beløb til Øhavsmuseet, og ganske vist er 5 år da lang tid, men var det ikke mere relevant, at vi på baggrund af resultatet af arkitektkonkurrencen (november/december) gjorde “midlertidighed” til noget mere permanent, så vi ikke står om 5 år og har givet museet en tiltro til, at de får pengene igen? Det blev til en bevilling her og nu, og det bliver helt sikkert godt med en renoveret bygning og spændende at se, hvad museet får ud af den.
Næste lejlighed til at hæve stemmen var revideringen af styrelsesvedtægterne i dagtilbud og skoler. Der er tale om pligtarbejde, da der er kommet ny lovgivning. Jeg benyttede lejligheden til at anfægte dogmet om, at IT skal indføres hurtigst muligt (i skolen), fremfor når det er pædagogisk mest belejligt. Til min hjælp kommer – og det vidste jeg godt på mødet – et besparelsesforslag om, at der ikke udleveres Chromebooks i indskolingen fra næste år. Så giver det jo sig selv, og der vil helt sikkert stadig være IT-hjælpemidler og klassesæt tilgængelige, når det giver mening.
Den reviderede model for tildeling til folkeskolerne blev også vedtaget – jeg stemte blankt, da der er tale om en samlet besparelse på 5 mio, og det er en del af budgetforliget, hvor vi ikke er med. Men ellers er det sobert arbejde, og interessant at se, hvordan det i modellen er forsøgt at lægge vægten så meget som muligt på antal personaler og faglighed.
Der var en enkelt proteststemme mod at bruge 50.000 årligt i to år på at gøre Billedkunstrådet statsanerkendt. Det mener jeg nu roligt, at vi kan. Det vil give et løft og ny muligheder for området. Et nyt telekørselskoncept, udarbejdet af Fynbus, skulle have kommunalbestyrelsens høringssvar med ud ad døren, og det fik det. Bekymringen lige nu er, at selv om det bliver nemmere at køre længere, så bliver det også noget dyrere. Så jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene. Det ny koncept inviterer IT mere indenfor, søgningen på ture er afhængig af det, og det kan også give en slagside. Så ingen roser uden torne, og vi har nok, overordnet set i kommunen, ikke råd til at bruge flere penge på området lige nu. Desværre.
Jeg var i debat for sidste gang om Øxenhaverne, som antydet ovenfor. Jeg mener, det er et helt forfejlet projekt, som helst skulle have ligget et andet sted, og som er “solgt” på gode ord og ikke ret meget andet. Stedet er fredeligt i særklasse, stedet ligger i skovbyggelinjen, den tidligere ejendom inviterer ikke til større bedrifter, og i modsætning til min kommunalkollega kan jeg ikke lige forestille mig, at der kommer nogen og mener, at et maskinværksted eller tilsvarende har gavn af at ligge dér. Så hvorfor i alverden åbne op for et hybridprojekt, som i bedste fald bliver en rimelig forretning, men som med garanti giver en masse trafik, leben og byggeaktivitet et sted, som er bedre tjent med at give plads til vores trængte natur, som vi så kan nyde som gående og ridende gæster? Jeg mener, det er en fejl, og jeg håber, det kan blive konklusionen efter høringen.