Kommunalbestyrelsen trak i praksis de sidste store linjer i den igangværende organisationsændring på mødet i marts. Vi må desværre konstatere, at vores holdning ikke slog igennem – det blev sagt udmærket af Torben Smith(SF) på mødet, at vi nu har taget den umiddelbare forvaltning tilbage til kommunalbestyrelsen, blot for at give den videre i samme åndedrag til administrationen. Vi er bestemt ikke tilhængere af den linje, fordi det uundgåeligt vil føre til styring gennem politikker, som oftest ikke bliver talt ordentlig igennem – det er også svært at nå til først klarhed, så enighed om helt bestemte, meningsfulde og eentydige formuleringer – og dermed til yderligere majoritetsstyre, når politikkerne bagefter skal fortolkes af administrationen. Det fører også til et tab af indsigt, når vi som politikkere ikke længere bliver præsenteret for alle aftale,r administrationen indgår med aftaleholderne, dvs. udøverne af service overfor borgerne. Vi får simpelthen sværere ved at kontrollere udviklingen, men nemmere ved at sætte (mange) ord på den – jeg havde hellere set det omvendt! Om den økonomiske politik med hverdagsbesparelser bliver en succes, må vi vente og se. Indtil nu har konjunkturerne været med os, og det er jo da godt nok.
Ikke alt er skidt ved det ny – det udvidede samarbejde udvalgene og dermed stabene imellem kan allerede mærkes, og det er spændende at følge udviklingen i mit ny udvalg. Arbejdsmarkedsudvalget. Tonen “på bjerget” er jo, at alle skal have mest mulig tilknytning til arbejdsmarkedet, og det er naturligvis ikke så simpelt. Men meget kan gøres i den retning, og vi vil gerne hjælpe med til at det bliver gjort godt – i overensstemmelse med borgerne.
Konflikten med medarbejderne er så vidt vides i skrivende stund ikke bilagt, og der er stadig megen uro og usikkerhed inden for Sundhed og Omsorg. Jeg prøver at få klarhed over sagen, men det er ikke så let.
Endelig er der opstået polemik om den ny holdeplads i Faaborg. Det er meget forståeligt, og jeg vakler selv mellem den opfattelse, at den gamle station bør inddrages til bedre formål og så den anden opfattelse, nemlig at den gamle station og -holdeplads netop tjener et formål ved at ligge, hvor den ligger og er synlig og bekvem for rejsende og chauffører. Foreløbig må sagen gå sin gang; det bliver spændende, hvad Øhavsmuseet har at præsentere om en mulig ny afdeling om istidslandskabet.