Budgetforhandlinger

Efter et konstruktivt budgetseminar står kommunalbestyrelsen over for svære forhandlinger. Ganske vist er det samlede beløb, vi skal spare for at kunne opretholde en god drift, mindre end frygtet.
Der er også gode muligheder for at lave et kassetræk og stadig holde budgettet inden for servicedriftrammen, som endnu ikke er fastlagt kommunerne imellem.
Men det kræver en vilje fra alle partier til at sige, at nok er nok, og det er det, vi kommer til at tale om de næste par uger.

Enhedslisten står fast!
Selvfølgelig vil vi fire lidt nogle steder for at være med til at indgå et forlig.
Omvendt vil vi også have noget igennem, og kan vi nå dertil, at det næsten ikke bliver mærkbart, at der er sparet, og at vi samtidig kan se, at der er en positiv udvikling på fx klima og miljø-området, på kollektiv trafik eller økologi, så er vi tilfredse.