Af Morten Schjøtt
Det var en urimelig lang dagsorden, der lå forud for mødet. Med ét punkt udsat, blev det samlede antal på 58 – som vi naturligvis forinden havde sat os ind i og forsøgt at danne os en færdig mening om hver især og i grupperne. Det er, efter min mening, ikke rimeligt, hvis flertallet skal have en chance for at være velorienteret. I løbet af mødet var der alligevel mange gode og velovervejede indlæg; jeg formoder, at vi har brugt kræfterne på forskellige punkter – helt rimeligt – og at vi under ét derfor var dækket ind. Men trods det er min holdning, at hvis der skal være ordentlig og gennemsigtig behandling af sagerne, så er 58 – eller 55 eller 49 – punkter klart i overkanten.
På mødet var de sidste opdaterede kvalitetsstandarder for ydelser ifølge Serviceloven. Altså alle ydelser inden for pleje, træning, hjælp og hjælpemidler. Det har været godt at se dem i sammenhæng, og det har bestyrket mig i, at vores niveau for hjemmehjælp ikke er ret højt. Uden sammenligning med andre kommuner, så er rengøring i brugsrum hver 14. dag ikke alverden, når folk ikke kan selv. Mere alvorligt er formuleringerne i standarden for pleje, den vil komme til at lyde på bad “1 til 2 gange om ugen”. Det er alt for vagt og for lidt; jeg argumenterede for, at langt de fleste ældre selv vil være i stand til at afgøre deres behov, så at indskrive 1 til 2 gange betyder blot, at nogle vil holde sig tilbage for at få bad nummer to. Den rigtige formulering burde være minimum to bade, så kan voksne mennesker selv sige nej tak, hvis ét bad er tilstrækkeligt. Endelig var træningsstandarderne ændret, så man fra nu af skal betale kørsel selv. Heldigvis er der afsat en pulje til at støtte dem, som ikke har råd, men jeg er skeptisk over for, om det kommer til at fungere efter hensigten. For det kan det være ulovmedholdelig begunstigelse af en gruppe (hvad jeg på en måde kan leve med), for det andet vil nogle være mere tilbageholdende med at bruge tilbuddet, da jeg ikke tror, at kommunen har nok indsigt i borgernes forhold til at tilbyde den sammen med tilbuddet om træning. Ellers skal vi til at sammenkøre registre, og det er noget skrammel.
Jeg delte stiltiende Torben Smidts betragtninger om den boliganalyse, som nu ligger til grund for en boligstrategi, altså en nærmest matematisk betragtning over, hvor og hvor mange boliger, der skal opføres for at imødekomme ønsket om 3000 flere borgere i 2030. Den var derfor også lidt uinteressant, da der intet nyt var i den – og heller ingen politisk stillingtagen. Jeg kunne stadig ønske mig en egentlig boligpolitik, hvor vi bad om bestemte typer boliger og åbnede for visionært boligbyggeri. Det kan komme med kommuneplanen, og det vil jeg selvfølgelig forsøge at være med til.
Endelig blev både nogle principper for budget 2020 vedtaget, herunder især øget medarbejderinddragelse og en ramme for effektiviseringer på 30 mio. Det plejer at være deromkring, mellem de 20 og de 30 mio, at det begynder at gøre virkeligt ondt, så det er såmænd rigeligt. Men svært at sige nej til på forhånd! Så det gjorde jeg heller ikke, så må vi se, hvordan det ser ud i praksis til august/september. Og så blev der vedtaget en proces- og tidsplan for en ændret tildeling til skolerne, som skal give en nettobesparelse på 5 mio fra 2020. Det er en besparelse, som jeg er lodret imod, men da den ikke er konkret endnu, afholdt jeg mig fra at stemme imod. Jeg nægter at tro på, at der udover “hverdagseffektiviseringer”, tværgående sparemål og andre rationaler er så mange penge at hente, uden at det har store konsekvenser på skolerne. Det, og egenbetalingen af kørslen til træning, var to af de “røde streger”, som vi havde ved budgetforhandlingerne, så det følger jeg selvfølgelig også så tæt, som jeg kan.