Kommunalbestyrelsen i juni 2017

Månedens møder startede allerede sidst i maj med brask og bram – signaturprojekter, Fremtidens skole og områdefornyelsesprojekter, som alle er i den dyre ende. Jeg fik bemærket undervejs, at jeg slet ikke fandt signaturprojekterne ambitiøse nok. Vi fik en nettoliste forelagt til kommentar i Økonomiudvalget, og der var i alt væsentligt tale om projekter, som enten var ubeskrevne eller vi allerede havde kørende. Det kan der være logik i, når signaturprojekter også blot skal være en facade, som vi kan få andre til at kigge på og beundre, men for os, som sidder i det politiske tårn virker det helt omsonst – det er jo der, vi skal drive politik, hvis vi ellers skal følge spillereglerne efter omorganiseringen. Så vores bud er et langt mere ambitiøst projekt om at være en førende børne-unge-kommune! Ideen er ikke vores, men kommer fra Hovedudvalget – vi hugger gladeligt andres gode idéer, hvis det kan føre til noget! Jeg fornemmer, at andre i kommunalbestyrelsen også har taget HUs idé til sig og ønsker den fremmet.

Det var også spændende, at øerne nu vil have en udviklingsplan, og det var der stemning for at give dem penge til. Faaborg skal naturligvis også have en bymægler, så må vi se på resultaterne om et års tid.

Fremtidens skole var derimod en skuffelse, rapporten indskrænkede sig til at behandle opdelingen i distrikter, men lagde ikke noget nyt og spændende frem.

I kommunalbestyrelsen var der ikke det store på spil. En budgetbevilling til støtte af socialøkonomiske virksomheder blev sløjfet, hvilket er ærgerligt. Definitionsmæssigt er de ikke nemme at have med at gøre, men idéen om virksomheder, som tager et udvidet socialt ansvar bliver så parkeret i det uvisse. Vi støttede dog forslaget, da alt andet ville være absurd.

I Arbejdsmarkedsudvalget er vi klar med budgetforslagene, og der var afrapportering ift. økonomien efter refusionsreformen og på målopfyldelsen i planen på området. Begge dele viste, hvor sårbart området er ift. økonomien: Vi har budgetoverskud, fordi vi præsterer bedre end forventet, men i virkeligheden præsterer vi på lange stræk ringere end den klynge af kommuner, som vi sammenligner os med. Så skal man være glad eller trist? De to store projekter, Turboprojektet og 1%-analysen (og initiativerne som følger af den) skal bære frugt, hvis vi skal holde niveauet, og så må vi se, hvad der kan være med til at hæve det de kommende år, hvis det ikke er nok, når vi sammenligner os med samme gennemsnit. Jeg kunne godt have ambitioner om noget mere borgernnært, men det må komme i næste runde.

Måneden slutter af med et seminar om samspillet med og forventningerne fra KB til direktionen – i julinyhedsbrevet kommer en kommentar til den del.