Det var min tur til at vælge sang, og det tog jeg ganske alvorligt. Der er ingen grund til at invitere folk – til et møde på neutral grund – til at synge en sang, de ikke bryder sig om, så alle arbejder- og protestsange var udelukkede. Det samme gjaldt nyere sange, som kun få kender – så er det ikke længere fællessang. Så jeg greb i bagkataloget, udelukkede nogle november-sange og fandt til sidst Grundtvigs “Er lyset for de lærde blot..” med Erling Lindgrens fremragende melodi. Så sådan er det også at være folkevalgt! Man skal have øje for lidt af hvert.
På mødet var der nogle meget principielle sager. Den første var en gammel sag, som har gået i flere omgange: Skal der tillades et kursuscenter på en ret øde adresse i Øxenhaverne nær Diernæs/Faaborg? Jeg – blandt mange andre “rødder” – har været på besigtigelse og snakket med en lokal, og var nået frem til, at det ikke en god idé. Det kan blive en succes og godt integreret i omgivelserne, og det kan blive en pine for naboerne og føre til en masse bygninger, som vi så siden skal lave en ny lokalplan for, så de kan få en anden anvendelse. Og på den måde har vi så banet vejen for noget helt andet – og måske uønsket – i et meget fredeligt område. Modargumentet er, at en køber af landbrugsejendommen kunne lave en stor beboelsesbygning og masser af værksteder og udhuse til driften, men helt ærligt – hvor meget drift er der i fem tønder land?! Jeg synes ikke, det er et vægtigt argument i forhold til, at vi nu har slået døren op til forandring og et center, som uden videre kunne have ligget tættere på Faaborg og busser og anden aktivitet.
En anden sag er FFVs ønske om at erstatte gamle gasfyrede enheder i kraft/varmeforsyningen med en eldrevet varmepumpe og en gaskedel. Som udelukkende skal lave varme. Det realistiske alternativ er varmepumpe + elkedel. Med dagens elpriser er det sidste lidt dyrere, til gengæld står vi ikke om 11 år i 2030 og ærgrer os over, at vi hænger på en overvejende fossildrevet kedel, mens elpriserne – forhåbentlig – er raslet ned. Der er naturligvis konstant en nedre grænse, men bestræbelserne vil gå på at holde elprisen langt nede, mens fossil-brændselspriserne politisk skal bankes op. Naturligvis! Så det ligner et ideologisk og økonomisk og klimamæssigt selvmål, selvom det (økonomisk) ikke ser sådan ud i dag.
Jeg var desværre den eneste, som var overbevist om ovenstående i begge sager og som stemte derefter. Lidt mere medvind havde jeg i mine betragtninger om forslaget til ny affaldsindsamling, som nu går i høring. Jeg ærgrer mig fortsat over, at vi ikke er startet med at tage borgerne med på råd – det risikerer at blive noget forhastet noget, som vi også fortryder om nogle år, fordi det både bliver dyrt og ikke godt nok. Til gengæld gav det god mening, at det på mødet forlød, at vi må og skal samarbejde med de andre fynske kommuner. Den præmis – og målet på de 60% – godtager jeg naturligvis, og så må vi se, hvordan forløbet bliver herfra.
Skolerne fik vedtaget den ny tildelingsmodel, og hænger så på den. Den er muligvis bedre end den gamle, men jeg er ikke overbevist. To-lærer-tildelingen, som var indbygget i den gamle model med ekstra timer til store klasser, er ikke med i den ny; der er kun en tildeling pr. elev. Den gamle model havde den klare fordel, at der med tildelingen til to lærere var et udgangspunkt for dialogen om, hvordan individuelle hensyn og klasseledelse skulle håndteres ift. store klasser. Det vil vi selvfølgelig blive ved med at tale om, men nu er udgangspunktet altså et andet. Besparelsesdelen i modellen er jeg inderligt imod, og den er en stor del af årsagen til, at vi ikke kunne være med i budget 2019. Derfor undlod jeg også at stemme og overlod ansvaret for modellen til forligspartierne.
Endelig skal sagsbehandlingstiderne inden for Sundhed & Omsorg omtales. Vi godkendte dem på mødet, men jeg og flere andre har en vis betænkelighed. Reelt har vi ikke noget valg, og vi har i Handicaprådet også fået en fin orientering om årsagerne til de ret lange sagsbehandlingstider i en række kategorier, blandt andre handicapbiler og boligændringer, samt BPA-tilkendelser. Megen tid går i udvekslingen med andre myndigheder og i oplysningsdelen, men overordnet bliver det meget lidt gennemskueligt for borgerne, hvad der nu foregår, og hvad sagen afventer. Det havde vi så oppe i Handicaprådet igen forleden, da borgerrådgiveren aflagde os besøg, og det gav anledning til en fin drøftelse af, hvad god forvaltningsskik er, og hvordan vi kan forbedre den. Der spiller netop borgerrådgiveren en central rolle, så det håber vi i Handicaprådet selvfølgelig på, hun kan komme afsted med.
Kommunalbestyrelsesmødet foregik i de fine rammer, som X-huset i Vester Hæsinge udgør, og det var som vanlig en fornøjelse at have lejlighed til en dialog med lokalbeboerne og til at se ny ansigter blandt tilhørerne!